Løvskal Landevej 35, Løvskal, 8850 Bjerringbro

Velindrettet villa med i alt 230 etage m², Dejlig ugeneret have og fint garageanlæg fra 2011

- Rigtig fin rødsstensvilla opført i tidstypisk stærk arkitektur i 3 plan med høj underetage, hvilket sikrer et fint lysindfald til nederste etage.
- Villaen er velindrettet og rummeri alt 4 gode værelser, foruden adskillige anvendelige rum i underetagen, der kan bruges til et hav af forskellige formål, det kunne være en pladskrævende hobby eller kreative sysler, mulighederne er mange.
- Ældre, men funktionelt køkken, der ligger lige op mod den store opholdsstue. Her kunne man på sigt skabe et fantastisk stort og åbent køkken-alrum og stue ud i ét, hvis man ønsker det. Den nuværende løsning fungerer dog også fint og man kunne også fint nøjet med at skifte køkkenelementerne på sigt.
- Pænt badeværelse fra 2002 med brus og gulvvarme, pænt og praktisk.
- Velindret overetage med i alt 3 gode værelser.
- Ved siden af boligen har sælger i 2011, opført et rigtig fint garageanlæg på 45 m². Her er der god plads til traditionel bil garage samt diverse anden opbevaring.
- Til huset hører der en dejlig ugeneret have med stor plæne og opvoksede træer og buske. Der er endvidere en dejlig stor terrasse med kig til baghaven. Grunden er rigtig fin og byder på hele 1457 m².
- Ejendommen er velbeliggende i hjertet af Løvskal by, blot 10 min. kørsel fra Bjerringbro og 20 min. fra Viborg. Motorvej E45 ved Onsild og Hobro er ligeledes blot 20 min. væk. Skal man til E45 ved Randers, er der ligeledes 20 min. kørsel. Her bor man centralt i forhold til infrastruktur og alligevel i et hyggeligt lille landsbysamfund med skøn natur rundt omkring sig.

Indretning:
Det første man møder ved ankomst til huset er den fine forhave, der prydes med velanlagt plæne og en fint opvokset hæk, der skærmer fint for indkig på grunden.
Ved siden af huset, er der indkørsel, der fører ned bag og rundt om huset, hvor der er fin gårdsplads med indkørsel til garagen. Der er god plads til parkering af ekstra bil på gårdspladsen såfremt der er behov for det.
Den naturlige indgang til huset findes i underetagen, der næsten er niveau med gårdspladsen, idet terrænet på grunden er let skrånende, hvilket også bevirker at underetagen er delvist fri af terræn.
Underetagen rummer et stort vaskerum samt yderligere 5 gode disponible rum i forskellig størrelse. Det ene af rummene er netop moderniseret med nye lofter og gulve og fremstår i flot boligstandard. Her er der rigtig mange muligheder for forskellig anvendelse.
Fra underetagen, er der trappe op til husets stueplan, hvor det første rum du møder til højre for trappen er det pæne badeværelse fra 2002. Her er der lyst interiør, brus og naturligvis gulvvarme. Videre fra badeværelse og repos, kommer man til husets køkkenafsnit, der er indrettet med lyse køkkenelementer og et dejligt lysindfald fra vinduerne ud imod baghaven. Køkkenet er i åben forbindelse med opgangen til overetagen, der entreres via flot gammel svungen trappe. Her kan man virkelig se at der var håndværk bag byggeriet i 40érne og 50érne. Flot og charmerende.
Via alrummet er der adgang til husets forgang med entré ud mod forhaven samt adgang til stuen, via dobbelte franske døre. Opholdsstuen er særdeles rummelig og der er fint plads til både spise og opholdsafdeling, uden at man går på kompromis med funktionaliteten i rummet. Stuen er begunstiget med et skønt lysindfald fra husets 3 facader, hvilket giver et lyst og lækkert rum.
Overetagen er ligeledes velindrettet med en repos, et mindre disponibelt rum samt 3 gode værelser.
Alt i alt, en dejlig ejendom med god plads, fin garage og dejlig have, til en overkommelig pris.

Kontakt os

  • Johnny Thougaard

  • Ejendomsmægler & Valuar
  • T: 8668 2035
  • M: 4026 1788

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Lignende boliger